Pressemeddelse

 Altinget.dk - 24 februar 2016

DEBAT: Selvom kvindelige hjemløse fylder i statistikkerne, gør de sjældent brug af de kommunale tilbud. Det bekymre Bente Borg Donkin (SF), byrådsmedlem i Helsingør Kommune.

Helsingør dagblad bragte 8. juni, under overskriften ’Ib Kirkegaard trives godt på borgmesterkontoret’, et interview med viceborgmester Ib Kirkegaard om hans oplevelser som vikar for Benedikte Kiær.

Det er gennemgående for hele interviewet, at Ib Kirkegaards udtalelser falder med baggrund i hans rolle som viceborgmester. Og dermed forpligter det også til særlig omtanke, idet han udtaler sig som repræsentant for hele byrådet og ikke blot som menig DF politiker.

Derfor må jeg på det skarpeste tage afstand fra Ib Kirkegaards udtalelser om flygtninge som kommer til kommunen: ” Man kan se i Helsingør, hvor utaknemmelige de er, de flygtninge der kommer hertil selvom vi hjælper dem”. ”Og det er den rigeste del af dem, der overhovedet kan finde ud af at betale sig til en flugt til Danmark.”.

Disse udtalelser er i bedste fald udtryk for en dyb uvidenhed og i værste fald en disrespekt for mennesker i nød, og repræsenterer en politisk holdning, som ikke deles af flertallet i Helsingør byråd. Det må derfor være på sin plads at Ib Kirkegaard trækker sine udtalelser tilbage eller alternativt dokumenterer hvor han har sin viden og indsigt fra.

Jeg vil anmode de andre politiske partier både indenfor og udenfor konstitueringen om at tage aktivt afstand fra Ib Kirkegaards udtalelser som viceborgmester. Det er uværdigt for Helsingør byråd at blive slået i hartkorn med så grove udtalelser om flygtninge, som har fået tildelt politisk asyl i Danmark.

SF er ikke med i konstitueringsaftalen omkring valg af borgmester og viceborgmester. Men uanset at jeg kun sjældent deler Benedikte Kiærs politiske synspunkter, så har vi i hende en borgmester, som repræsenterer byrådet og borgerne på ordentlig vis og bærer borgmesterkæden med værdighed.

Det samme kan desværre ikke siges om Ib Kirkegaard. SF trives i hvert fald ikke med Ib Kirkegaard på borgmesterkontoret, hverken som viceborgmester eller (guderne og forhåbentlig også vælgerne forbyde det) som borgmester.

Bente Borg Donkin
Byrådsmedlem for SF

13. Juli 2015 - HD
Ib....det er ikke i orden!
Vores ellers meget gode sommerferiehumør blev godt nok noget ødelagt ved at læse interviewet med Ib Kirkegaard i HD fra 8.juli. Interviewet var lavet i Ibs egenskab af fungerende borgmester i byen, mens Benedikte Kiær har sommerferie. Ib bruger anledningen til at give et velkendt ”DF-spark” til byens flygtninge ved blandt andet at udtale  ”Man kan se i Helsingør, hvor utaknemmelige de er, de flygtninge, der kommer hertil, selvom vi hjælper dem”.
Nu ved vi ikke, hvorfra Ib har sine oplysninger – men vi regner da med, at han vil berige os med, hvor han har sin viden fra. Vi er også ret nysgerrige på, hvad Ib mener med taknemmelighed – og hvad de skal gøre for, at Ib bliver tilfreds? Vi kan kun sige, at vi jævnligt omgås mennesker, der er flygtet fra krig og nød, men at vil aldrig er stødt ind i Ib Kirkegaard i disse sammenhænge. Vi har aldrig oplevet nogle at vores flygtninge været utaknemmelige – tværtimod oplever vi mennesker, som udtrykker taknemmelighed og glæde over bare at blive mødt med venlighed og imødekommenhed. Mennesker der forsøger at lære vores samfund at kende, og bidrage med det de overhovedet kan.
Vi er fuldstændig på det rene med, at vi ikke får rykket hverken Ibs eller DF `s  holdninger – men Ibs udtalelser ( som borgmestervikar)  skal ikke have lov at stå uimodsagt.

Med venlig hilsen
Jørgen Skou og Birgitte Ljunggreen Rasmussen

1. maj – Kampdag eller Bededag?

SF lokalafdeling i Helsingør, holder for første gang ikke vores eget 1. maj arrangement. 1. maj falder som bekendt på en helligdag  lige op til en weekend og den traditionelle fejring af Arbejdernes Internationale Kampdag er kommet i skarp konkurrence med familiesammenkomster og konfirmationer.

Og selv socialister som jeg, kan have børn, der vælger at bekræfte deres kristne tro på denne vigtige dag. Betyder det så, at der ikke er brug for markering af kampen for en bedre tilværelse for os selv og vores børn? Skal de/vi bare sætte vores lid til de højere magter?

Det med de højere magter, skal jeg ikke gøre mig klog på. Men selvom lykken ikke kun er gods eller guld, skal der dog penge på kontoen hver måned. Lige meget hvilken gud man bekender sig til. Og desværre er det stadigvæk nødvendigt at arbejde for anstændige arbejdsmarkedsforhold, og en løn til at leve af. Begrebet ”working poor” er desværre blevet mere udbredt i de senere år.  I Tyskland er det hver 10. tyske lønmodtager, der må leve under fattigdomsgrænsen, selvom han eller hun har et arbejde. En analyse fra Cevea af Jens Steen advarer mod samme tendens i Danmark. En række brancher har svært ved at fastholde de høje organiseringsgrader, som de tidligere har haft. Der er politisk pres på at få sænket lønningerne i nogle erhverv af hensyn til konkurrenceevnen. Det er særligt brancher med lav uddannelses niveau, fx. restaurationsbranchen, rengøring, lastbilchauffører. Men også frisører, renovationsarbejdere og ansatte i kultur- og fritidstilbud mærker presset. Hvis fagforeningerne fortsat svækkes og der er politisk opbakning til liberalisering af arbejdsmarkedet, ja så tager vi farve efter Tyskland. Enkelte borgerlige politikere er varme fortalere for netop denne model.

Så den fortsatte kamp for anstændige lønforhold er ikke kun et skræmmebillede fra fortiden, men bliver formentlig et gennemgående tema i dette års 1. maj taler. Og talen til min 15-årige søns konfirmation skal bla. handle om uddannelse som et vigtigt mål i livet. At uddannelse, udover at lære et fag, giver mulighed for friere valg af hvilke veje livet kan byde på.  Frihed uden et fællesskab med solidaritet er ligegyldigt og tomt. Præsten vil sikkert bruge nogle andre ord, men medmenneskelighed og opmærksomheden på at der er livsværdier som ikke er materialistiske, er vi nok enige om.

Måske burde en af gaverne på konfirmandens bord, side om side med cykel, mobiltelefon, IPad og hvad de unge mennesker nu ønsker sig, være et kommende medlemskab til en fagforening. Det er nok lige tidligt nok, da ungdomsuddannelse og forhåbentligt videreuddannelse skal overstås først (og han ville sikkert også blive lidt skuffet). Men pointen er, at vi skal give erfaringen om fællesskabets magt og muligheder videre til vores unge. Du er ikke kun din egen lykkes smed og vi skal ikke have, at store dele af næste generation slås med løndumpning og nødvendigheden af to job, for at kunne forsørge sig selv og sin familie.

Så støt op om 1. maj værdierne og nyd festdagen i fællesskabet. Næste år vender vi stærkt tilbage med lokalt SF arrangement i Lundegade.

God 1. maj.

Bente Borg Donkin
Byrådsmedlem og Folketingskandidat for SF

17. febriuar 2015 - HD

I sidste øjeblik inden jul, fik vi i Byrådet fundet en løsning på behovet for natherberg i Helsingør.

Frelsens hær præsenterede Byrådet for et forslag med inspiration fra ”de kolde næser” i København, og tilbød fra 15. december aftenåbent i egne lokaler fra kl 21 og mulighed for gratis overnatning med morgenmad.

Flere politikere udtalte, at det var der ikke behov for. Selvom der ved sidste hjemløsetælling blev registeret 52 hjemløse, var opfattelsen, at kun ca. 5 er gadesovere, og at de ville søge mod herberg i Hillerød ved behov. Det har nu vist sig efter en langsom opstart, at mellem 8 – 10 hjemløse har haft behov for natlogi. Flere har endda overraskende nok også søgt aften tilbuddet uden at have behov for natlogi. Medmenneskeligt selskab i de stille aftentimer er der behov for.

Socialforskningsinstitutet (SFI) har i uge 6 for femte gang forsøgt at kortlægge antallet af hjemløse. Lokale myndigheder og sociale tilbud, bliver bedt om at udfylde et spørgeskema for hver hjemløs, de har kontakt til eller kendskab til i løbet af uge 6. Resultatet offentliggøres i august 2015.

Det bliver interessant at se, om den markante stigning fra sidste tælling fortsætter, eller om kurven knækker. Især var stigningen blandt unge mellem 18 og 24 år stor efter sidste tælling i 2013.

Helsingør viste ved sidste tælling en forøgelse på 9 personer.  Desværre er beretninger fra Stubben og Frelsens hær ikke noget der peger på, at antallet skulle være faldende – endnu.

Helsingør kommune har forsøgt at imødegå de multifaktorielle sociale omstændigheder, der ligger bagved ved hjemløsheden, ved at søge nationale puljer til forebyggelses tiltag; en hjemløsestrategi ’Projekt Housing First’ , nye metoder til bostøtte og etableringstilskud til ’skæve boliger’.  Dette skal sammen med andre tilbud om social støtte, gældsrådgivning, boligsocialt samarbejde med boligforeninger, forebygge antallet af hjemløse og løfte ramte borgere ud af hjemløshedens håbløshed.

Gode tiltag, som vi i SF forventer os meget af. Men nye faglige metoder tager tid og etablere. ’Projekt Housing First’ er netop igangsat og kører frem til 2017. De første ’skæve boliger’ forventes at være etableret marts 2016.

Derfor er der stadigvæk behov for at fastholde fokus på udviklingen af hjemløse. Kommer der flere kvinder med i tællingen denne gang? Er det stadigvæk unge mellem 18 og 24 år. Vi kan kun arbejde forbyggende politisk når vi kender tendensen i udviklingen.

SF arrangerer fredag d. 20.02 kl. 16 - 19 et suppekøkken i Hovedvagtstræde udenfor Frelsens hærs lokaler.

Vi har etableret løbende dialog med Kvindecentre, Kirkens Korshær, produktionsskoler og herberg.  Kom og diskuter og giv din holdning til kende. Vi skal lægge politisk pres både lokalpolitisk og i Folketinget på at fastholde fokus på hjemløses behov for et værdigt liv.

Vi må ikke glemme de hjemløse, nu hvor foråret nærmer sig og tilbuddet om natherberg slutter for denne gang. Kom og få en snak med os, lad os sammen vise solidaritet med en gruppe borgere, som hurtigt kan blive glemt i verdens trængsler.

Bente Borg Donkin

29. januar 2015 - HD
Dårlig instruktør

Hvor var det befriende som Jørgen Bodilsen fik sat ord på den ”Iscenesatte ældredebat”, som man kunne opleve på borger debatmødet om ”Fremtidens ældrepleje” tirsdag på Kulturværftet.
Det var effektivt, på nogen måder. Men på andre måder ganske katastrofalt. At lade en person holde over en halv times foredrag (”enetale”, som Jørgen Bodilsen så rammende beskriver det), uden så meget som én eneste supplerende støtte i form af tabeller eller grafer eller andre illustrationer på den store flotte bagvæg, der råbte på at blive brugt. Det er dog topmålet af dårlig kommunikation. Godt gået Borgmester. Man må håbe, at alle de tilstedeværende borgere var gode lyttere og på ingen måde havde brug for støtte i form af visuel støtte undervejs. Og en noget upraktisk opstilling af forplejningen i pausen. Og det var så vigtigt, at vi alle var tilbage fra pausen kl. 17.00, så vi kunne starte præcist, der var jo ikke så meget tid. Vi var tilbage på pladserne, som vi var blevet bedt om, og alligevel kommer ordstyreren først frem til sit bord 4-5 min. efter kl. 17. Hvor f..... var kommunikationsfolkene henne? Eller var de slet ikke blevet invitereret ind i planlægningen? Ja, jeg er irriteret.

Jannik Augsburg, Ulstruphave 9, 3000 Helsingør

19. januar 2015

Styrk det lokale demokrati – gør beslutningsprocesser
gennemskuelige for borgerne

Jeg var for nylig med byrådet på studietur til Gribskov og Greve kommuner for at høre om deres erfaringer med ’konkurrenceudsættelse af plejehjem og hjemmepleje’. Sagens alvor taget i betragtning var det ærgerligt at kun fire partier deltog, nemlig DF, C, V og SF. God udvalgsskik, at sikre sig at udvalgets egne medlemmer kunne deltage, blev ikke fulgt.

Studieturens formål var at styrke dialogen og indhente viden om hvilke fordele og ulemper de forskellige kommuner har gjort gennem deres mangeårige samarbejde med private aktører.

Det er næppe nogen hemmelighed at jeg rent ideologisk mener at ældrepleje er en kerneopgave for det offentlige, så det blev en udfordrende arbejdsdag for mig at være eneste lokalpolitiker fra venstrefløjen, der lyttede til to borgerlige borgmestres lovprisning af udliciteringens glæder.

Udover de økonomiske fordele, som selvfølgelig ikke er uvæsentlige, så handlede lovprisningen om høj oplevet brugertilfredshed, højere service niveau, garanti for 5 bade i det daglige (mod vores 2), øget aktivitetsniveau om eftermiddagen og aftenen på plejecentrene, gode arbejdsforhold for personalet, overenskomster med FOA, 3F og danske sygeplejeråd. Alt i alt forsyningssikkerhed, kvalitet og stabile budgetter.

Jeg kan ikke være imod større tilfredshed hos brugere og pårørende. Jeg vil også gerne sikre de ældre bedre service og mere end to bade om ugen. Og jeg vil selvfølgelig også gerne have at pengene i de kommunale budgetter rækker længst muligt. Og hvis de private udbydere virkelig kan konkurrere med de offentlige institutioner på de bløde omsorgsværdier, og på organisering, ledelse og ældrepleje, ja så skal vi selvfølgelig tage konsekvensen af det.

Men når man hører om noget, der virker til at være for godt til at være sandt, er det det som regel også. Og i dette tilfælde kunne det handle om, at ikke alle relevante oplysninger er lagt frem.

Søllerøds Borgmester Erik Fabrin (V) sagde helt tilbage i 2002 i en artikel i Information: ”Bundlinjen er vel, at ingen af de private virksomheder har kunnet konkurrere med og da slet ikke udkonkurrere den offentlige sektor.”

Og spørgsmålet er om verden har forandret sig så meget siden da? Flere kommuner har i hvert fald taget udlicitering af ældreomsorgen tilbage igen, da de private firmaer ikke har kunnet leve op til det lovede. Her kan nævnes Assens, Søllerød, Farum og Frederiksberg.

I en  rapport fra Rambøll i 2009 gennemgik man Svenske erfaringer med udlicitering i udvalgte kommuner bla. Helsingborg. Der var tale om positive erfaringer med store besparelser, men kort tid efter rapportens udgivelse, blev Carema Care whistleblowet af en lægeansvarlig, der ikke kunne sidde sine daglige erfaringer overhørigt.  Firmaet skar nemlig ned på plejen og førte store overskud ud af landet og forsømte de ældres ve og vel.

Selv Kora, Det Nationale Institut for kommunernes analyse og forskning, påpeger i marts 2014, at resultatet blandt private udbydere på ældreområdet, kan svinge begge veje og er ikke entydigt positivt. De undersøgelser der findes, er mangelfulde.

Og her er vi fremme ved overskriften i mit indlæg. Når vi i Helsingør Byråd skal træffe beslutninger, så skal det ske på et nuanceret vidensgrundlag og vi skal have alle erfaringer på bordet. Både de positive og de negative. Vi får hvad vi konkret betaler for i det private, men måske er der flere niveauer i omsorg og samspil end vi kan beskrive i en serviceplan.

I den konkrete sag har processen desværre været præget af lukkethed for offentligheden, og på trods af henvendelser fra både Ø og SF, om anmodning af gennemskuelighed i sagsfremstillingen i socialudvalget, er sagspunktet fastholdt lukket.

Så åbn den politiske proces. Skab dialog med fagbevægelse, ældreråd og personalerepræsentanter. Åbn dagsordenspunkterne, så borgerne og medarbejdere kan følge med i processen.

Jeg er på SF’s vegne parat til at tage konsekvensen hvis de samlede erfaringer fra forsøg med udlicitering er positive. Men der skal være tale om reelle forbedringer for de borgere det drejer sig om. Og hvis det blot handler om, at der skal tjenes penge på omsorg er jeg ideologisk imod. Hvis flertallet af ideologiske grunde vil noget andet end SF, så er det en del af den demokratiske proces og det har jeg respekt for.

Lad os i fælleskab tage en beslutning på et højt niveau af baggrundsviden. Jeg glæder mig derfor til en studietur til Helsingborg, Søllerød eller Farum.

Bente Borg Donkin
Byrådsmedlem for SF
Medlem af socialudvalget.

Helsingør Dagblad 16 januar 2015
Maden er klaret på fremtidens politiske møder?

Hvor er det rart at erfare, at et stort antal medlemmer vores byråd i Helsingør Kommune åbenbart generelt kan lide og siger ”god” for den mad, som Byrådet har besluttet, skal tilbydes vores ca. 320 medborgere, der har behov for at få leveret deres varme mad ”udefra”. Også betegnet ”ældremad”. Og så er maden endda produceret og leveret fra en producent ”Det Danske Madhus”, som kommunen selv ejer 49% af.

Nu må det så være min og mange andres forventning, at ved alle tilfælde fremover, hvor der skal ske en bespisning med varm mad, i forbindelse med møder i Byråd, udvalg, arbejdsgrupper, arbejdsmøder med gæster mv. i Helsingør Kommune, så er menuen bestemt på forhånd gennem menukortet fra ”Det Danske Madhus”, og maden bliver leveret derfra. Det vil formentlig samlet set ikke kun være en lille økonomisk fordel i forhold til at købe frisklavet mad ”ude fra” fra en lokal restaurent (”mange bække små”), det vil også være en meget kærkommen og politisk relevant signalgivende ”løbende kvalitetskontrol”. Eller tager jeg og andre grundigt fejl og skal høre en masse argumenter for det modsatte, at man ikke vil spise sin egen mad?

Jannik Augsburg
Ulstruphave 9, 3000 Helsingør