Budgetaftale

Kommunens budget
”En perfekt storm”

Bente Borg Donkin fortæller om efterårets budgetgyser, der mundede ud i mange upopulære besparelser.

En budgetgyser er denne budgetlægning blevet kaldt. ”Den perfekte storm” er et andet begreb der bruges. Hvilket underforstået skal indikere, at vi er ramt udefra med hændelser vi ikke selv kan kontrollere.

Vores embedsværk har forsøgt at forklare os – hvorfor budgetlægningen denne gang er noget helt, helt særligt. Noget kan forklares af ”den perfekte storm”, hvilket I nu sikkert har hørt i pressen gennem de sidste par uger.

Den utilsigtede påvirkning af kommunens likviditet og manglende kompensation fra omlægning af indkrævningsmetoden og provenu af ejendomsvurderingerne i Helsingør, har Regeringen reageret hurtigt på og tildelt 54 mio. kr. som ”støtte” til vores kommune. Og tak for det. PYH. Så langt så godt. Men vi er ikke ude af den mørke skov endnu. Der mangler nu ”kun” ca 250 mio. i budgetperioden over de næste 4 år. Og ca. 90 – 100 mio. allerede i 2025.

Vi er som politikere informeret om, at der ud over den økonomiske ændring i indtægter fra ejendomsreguleringerne, er manglende skatteindtægter fra skatteåret 2022, som rammer os nu. Sådan ca. 81 mio. Om det er en overraskelse, har jeg svært ved at forstå. 2022 er godt nok 3 skatteår tilbage i tiden.

Så en forklaring på om indtægtsgrundlaget er ændret, burde forventeligt være kendt tidligere på året end i august måned. Kunne vi have reageret tidligere? Regnskaberne for de enkelte år offentliggøres som regel ¾ inde i det næste år, og foreligger muligt tidligere. Men forklaringen vi har fået er, at det er prognoser som styrer vores budgetlægning, og ikke faktuelle tal. Disse prognoser har været så usikre, at vi nu står med håret i postkassen.

Flere skattekroner = lavere indtægter?
En anden vinkel, der forstyrrer mig i at forstå at vi mangler indtægter, er oplysninger jeg kan læse fra Danmarks statistik. De har offentliggjort, at i årene 2011 til 2022 er der tilflyttet lidt over 2000 nye skattepligtige borgere i Helsingør kommune. Og at den skattepligtige indkomst for borgerne er steget fra 11.8 mia. til næsten 16 mia. i 2022. Samtidig med at beskæftigelsesprocenten bliver højere og højere år for år. Helsingør ligger endda over landsgennemsnittet.

Jeg er opmærksom på at vores interne befolkningsprognose kan været knap så pålidelig, som først antaget. Men disse tal fra dansk statistik, har et noget andet grundlag at gå ud fra end vores interne prognoser. De betegner det endda som skattepligtige borgere, ikke de ældre tilflyttere over 80 på folkepension eller de unge under 18 år, som forsørges af deres forældre.

Så hvordan kan det så forklares?
Der er selvfølgelig inflationen, som i 2022 toppede med 10%. Måske findes en del af forklaringen der? Stigende energipriser pga. krigen i Ukraine? Så var der massive lønstigninger, Ukrainske flygtninge, trepartsaftaler, uigennemskuelige udligningsændringer osv. osv.

Påvirker dette skatten eller ligger det i udligningsaftalerne?

Hvis embedsværket ikke kan forstå det, hvordan skal politkerne så forstå det?
Og hvad vil jeg sige med det? Jo, jeg håber at I fik en mere uddybende forklaring på det offentlige borgermøde i Toldkammeret. Dem af jer der deltog. Vores embedsmænd giver selv indtryk af, at de ikke helt kan forklare begrundelserne pga. dets kompleksitet.

Måske er tiden nu inde til et politisk og embeds-m/k opgør mod de komplicerede økonomiske udmeldinger. Hvis vores højtuddannede embedsværk ikke kan forstå og forklare os ”almindelige” byrådsmedlemmer hvad der er på spil.

Er det kommunale selvstyre så ikke i fare? For hvis vi som politikere skal bevare tilliden og borgernes opbakning til de budgetmæssige beslutninger, som vi i budgetterne skal prioritere imellem. Ja, så kræver det ærlighed, tillid til god solid økonomistyring og tillid til, at de værdier som vi tilbyder (eller nedskærer) via vores kommunale indsatser og velfærds- ydelser i Helsingør kommune, er baseret på gennemskuelige tal og begrundelser. Og ikke mindst at det er stabile budgetter der holder året igennem.

Spørgsmål der hober sig op både hos mig personligt og sikkert blandt
jer også:

• Hvorfor skal vi tilskynde at bygge nye store boligområder, der forringer vores naturarv, oplevelsen af istidsskrænter og tilgængelige grønne områder?
• Hvorfor hvis vi ikke profiterer af at få flere borgere til byen?
• Hvorfor skal vi med at fortættede boligområder, som giver mindre plads til bestående rekreative områder som vi elsker?
• Hvorfor skal vores folkeskoler og daginstitutioner og ældreområdet         nedskæres, når vi bliver flere borgerne om at dele udgifter til nødven dig velfærd?
• Hvad skal begrundelsen være?
• Hvis en øget befolkningstilvækst ikke kan afspejles gennem skatte indtægter. Nemlig skatteindtægter der skal sikre et fortsat stabilt højt serviceniveau. Hvor vi i fællesskab løfter udgifterne?
• Har vi som administration og politikere ikke vist rettidig omhu og protesteret de rette steder?
  
  Så hvad ønskede SF i denne budgetproces?
• Vi ønskede en bred politisk aftale, med tydelige socialt balancerede værdier, der viser respekt for helhedstænkning.
• Vi vil insistere på, at Helsingør fortsat skal være en by for almindelige lønmodtagere.
• Vi ønsker, at forebyggelse kommer mere i højsædet, så udgifter til sundhed og sociale indsatser afbalanceres. Så der er fokus på børn og unge med særlige behov tidligt.
• Vi ønsker, at der organiseres mere i sammenhængende borgerindsat  ser på tværs af rigide lovgivninger, der kan spænde ben.
• Vi ønsker fortløbende faglig opkvalificering og bedre arbejdsmiljø for vores medarbejdere, så dialogen med borgerne, arbejdet med børn og ældre, og sagsbehandling og omgørelser, får det bedst mulige afsæt.
• Vi ønsker fortsat, at der åbnes op for 4–dages arbejdsuger, så sygefraværet nedsættes og fastholdelse af medarbejdere får bedre muligheder.

Har vi hørt dette før? Ja – det er ingen nyheder her.

Nyheden er måske –
-— Måske er der i den nuværende krisebevidsthed en mulighed for, at vi får ryddet ud i bl.a. dyre private tilbud, som ikke lever op til deres formål og målsætning.

-— Måske kan vi nu starte på at skrue ned for kommunale initiativer, som ikke ligger indenfor hvad SF vil karakterisere som kernevelfærdsydelser for en kommune. F.eks støtte til talentudvikling og elite indenfor idrætten.

-— Drift og anlæg af fodboldstadium; hybridbaner til sparsom brug af Landsholdet; Anlæggelse og udskiftning af nye kunststofbaner, som stadigvæk er en klimabelastning.

-— Vi skal overveje om vi vil sælge Stadion, og ikke mindst den dyre
lounge-lejlighed.

-— Vi skal overveje omlægning af erhvervsstøtte initiativer som ikke afspejler en samklang med det lokale erhvervsliv.

-— Vi skal overveje hvilke idræts-events, som kan finansieres via fonde, DGI eller brugerbetaling.

Der skal findes besparelses-områder der ikke berører kommunale kerneområder for omsorg, støtte eller undervisning af børn og unge. F.eks. ligger administrationsudgifterne meget højt, det skal vi kigge kritisk på.

Hvad endte vores budgetaftalen så med?
I kan læse den i helhed på Helsingør kommunes hjemmeside.
Link >>

Den er omfangsrig og djævelen ligger i detaljerne.

Der blev sparet, nedskaleret og fjernet gode tilbud inden for alle områder. Ingen områder er gået ram forbi.

Vi har sat indkomstskatten op og ændret i takster indenfor børneområdet. Vi har bibeholdt den betalte parkering. Ændret i busdrift osv. osv. Alle områder vi begræder. De private tilbud er beskåret og talenttilskud i eliteidræt begrænset. Alle puljer er beskåret og der er sparet 15 mio. direkte på administration og ledelse.

Der er urovækkende besparelser imellem, men helhedsbilledet har fastholdt et fokus på forebyggelse, helhedstænkning og friholdelse af besparelser på personlig hygiejne.

I er velkomne til at kontakte mig for yderligere dialog omkring budgettet. For der er kun 1 år til næste budget, og beslutningerne skal følges op, udfordres og fastholdes, på de trods alt gode intentioner, der er i aftalen.

Samarbejdet oppositionspartierne imellem har været respektfyldt, konstruktivt og godt. Det giver håb for fremtiden.

Men forhåbentlig bliver der afklaret med KL og Regeringen omkring hvilke rammer der er for budgetlægning, inden næste års proces, som allerede starter tirsdag d. 8.10.24.